Skip header
All You Need
Giant Steps
All You Need

All You Need

11/28/2024
Thu 8:00 PM
Giant Steps
Simac på Nordre Havnevej 4, Svendborg

Dan Hemmer: orgel Christina Dahl: sax Espen Laub von Lillienskjold: trommer

Christina Dahl er en af dansk jazz' mest respekterede og originale saxofonister. Med uforfærdet vovemod og dyb omsorg for musikken evner hun at udtrykke sin helt egen lyd fra det krystalklart lysende, sfærisk drømmende til det mørke og ulmende. Samtidig er Dahls kompositioner fyldt med musikalske billeder og fortællinger tilsat både kant og finesse. Det er da også blevet til adskillige priser i løbet af hendes mere end 30 år som aktiv på jazzscenen, bl.a. Ben Webster Prisen. Trioen, der desuden består af den anerkendte funky orgeltroldmand Dan Hemmer og den allestedsnærværende raffinerede trommeslager Espen Laub von Lillienskjold, sætter alle sejl til med deres soulfulde, løsslupne, pågående, levende og varme musik. Alt sammen med udgangspunkt i kapelmesteren Christina Dahls kompositioner og drevet frem af de tre musikeres personlighed.

Inden koncerten er der mulighed for spisning (også for vegetarer) kl. 18.30, serveret af Molens Måltider. BEMÆRK: Madbilletsalget lukker onsdag kl. 12.

All You Need
Giant Steps
11/28/2024
Thu 8:00 PM
Giant Steps
Simac på Nordre Havnevej 4, Svendborg

Giant Steps

Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.

Other events of Giant Steps