Anine B For Børn
En koncert for børn, forældre, bedsteforældre og barnlige sjæle.
Anine Bjørk: vokal, guitar, trækbasun Solvej Ravn Borggreen: tværfløjte, kor Johannes Ravn: guitar, banjo Lukas Loeb: bas, sax, synth, kor Laurits Schmidt-Eriksen: trommer, percussion
Det er søndag, og så kan det nok være, at du skal skynde dig til koncert - for her er noget for enhver smag, når der først bliver åbnet op for boblerne i Anine B's eventyrlige børneunivers. Tør søvnen ud af øjnene, kridt danseskoene og slå ørerne ud til en stribe dugfriske børnesange med blæsere, balkjoler, ansigtsmaling, rockguitar og hele molevitten. Musik og tekst står de fem kreative musikere selv for, og inspirationen er hentet fra store danske helte og heltinder såsom Sigurd Barrett, Alberte Winding og Sebastian. Milde, lattermilde og gavmilde sange om sommerferie, legeaftaler, alverdens sjove kæledyr og om voksenlivet bag disken i hittet Bubble-Tea Blues.
Aldersgruppe: 5 år og opefter . Varighed: ca. 50 min.
Koncerten afholdes i stueetagen ved siden af cafeen.
Date
Giant Steps
Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.