
ATARAXIA - Besøg af Kevin Grant
Tirsdag den 17. juni syntes jeg virkelig du skal sætte kryds i din kalender. Denne dato har jeg lokket en personlighed til Bellinge som jeg er ret så stolt over, har valgt at ligge sin vej forbi byen.
Kevin Grant som er ejer og winemaker fra huset ATARAXIA i Sydafrika og som er en af mine ”rockstjerner” som jeg beundrer og syntes har gjort en kæmpe forskel på, hvordan vi smager på vine fra et bestemt land og område.
Første gang jeg stødte på Kevins vine var da han arbejdede for Hamilton Russell i Sydafrika. Jeg husker stadig tydeligt en stor Chardonnay blindsmagning med mange vinentusiaster, fagfolk mv. som indtil ganske kort tid inden smagningen sluttede, havde Hamilton Russells Chardonnay på førstepladsen!
Der gik det op fra mig at der var en winemaker, som kunne forstå at udnytte det ekstreme potentiale der findes i samspillet mellem jord og drue og rent faktisk kunne tage kampen op med de store klassiske vine fra Bourgogne – og præcis Bourgogne og jordbund vender vi lige tilbage til… Kevins Chardonnay endte for øvrigt på andenpladsen og vi blev kimet ned dagen efter af folk som ville købe ”den sydafrikanske Chardonnay som næsten slog Chassagne-Montrachet”
Kevin er siden blevet selvstændig med sin lille vingård som han har døbt Ataraxia(oldgræsk filosofi som betyder fysisk og metal stemning af glæde). Han kalder sig selv for ”terroirist” altså fra det franske ”terroir” et ord som kan være svært at beskrive med et enkelt dansk ord, men som i sin kerne rummer det forestillingen om, at jorden, hvorpå druerne gror, indgyder dem en unik kvalitet, som er særlig for den pågældende region.
Hvis du kommer med denne aften, bliver det pludselig krystalklart hvad ordet terroir betyder samt hvad Kevin gør med sine vinstokke og hvis du er nysgerrig på druerne Chardonnay og Pinot Noir og måske har fundet lidt interesse for Bourgogne vine allerede, så skal du virkelig glæde dig til denne aften i Kevins selskab som også er en fantastisk fortæller.
Jeg er stolt over at få besøg af ATARAXIA og i særdeleshed Kevin Grant og glæder mig virkelig til at kunne præsentere hans fremragende vine for jer denne unikke aften på hans Danmarks tourné.


