
Ba Balance/Krudtmejer
Preben Carlsen: guitar Laust Krudtmejer: bas, lapsteel Salieu Dibba: percussion
To af DK´s fremmeste udøvere af woldmusic Preben Carlsen og Salieu Dibba har med deres duo Ba Balance turneret flittigt, siden deres debutalbum fra 2020 udkom og fik stor international opmærksomhed. Carlsen og Dibba har hver især spillet med adskillige verdensstjerner blandt andre Etienne Mbappé, Harouna Samake og Pee Wee Ellis – og i Danmark er de kendt for deres mangeårige samarbejde med Dawda Jobarteh og Moussa Diallo. Nu har makkerparret allieret sig med den prisbelønnede bassist Laust Krudtmejer, der er kendt for at slå sig løs i vestlig blues og americana traditioner. Interessen for hvor fortiden har været, og hvor fremtiden skal hen, samt nysgerrigheden efter hvad der sker, når man blander kortene, er en stærk motivation for det nye samarbejde. Oplev tre legende musikere bevæge sig i krydsfeltet mellem afrikanske traditioner og blues/roots med plads til både fordybelse og lækre groovy rytmer.
FÆLLESSPISNING INDEN KONCERTEN KL. 18.30
Inden koncerten spiser frivillige, musikere og byens borgere sammen i caféen – alle er velkommen, uanset om du skal til koncert, eller ej. Det er kl. 18:30 til hyggelig stemning, buffet med hverdagsmad til hverdagspris.
Lokale drikkevarer kan købes i baren indtil kl. 19.00, hvor baren bevæger sig mod tredje sal, for at være klar til døråbningen til koncerten kl. 19:15. Der er vandposter med gratis, filtreret vand med og uden brus under middagen.
Måltidet koster pr. person kun kr. 130 + billetgebyr og består hver torsdag af en lun hverdagsret, to slags salater og brød - der kan bestilles vegetarisk måltid, hvis det ønskes. Menuen er uspecificeret. Der SKAL bestilles billet til spisningen på forhånd og billetsalget lukker om onsdagen kl. 12.00. Billetter købes her.
BEMÆRK: Ønsker man at købe/tegne et medlemskab, skal det ske i døren i forbindelse med koncerterne.
Date
Giant Steps
Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.


