Bilal Irshed Trio
Bilal Irshed: oud
Rasmus Møldrup: bas
Yohan Ramon: percussion
Oplev en hyldest til ouden og hør den klassiske arabiske musik i en mesterlig fortolkning. Strengeinstrumentet oud med den smukke klang troner centralt i arabisk musiktradition, og den herboende palæstinensisk-danske komponist og oud-virtuos Bilal Irshed er en af de fremmeste eksponenter for ouden. En sjælfuld musiker, der dyrker den traditionelle mellemøstlige musik, men som også lader oudens skønne og vemodige toner klinge i nye sammenhænge. I tæt samhørighed med sin trio, der ligeledes tæller den danske bassist Rasmus Møldrup og den herboende cubanske percussionist Yohan Ramon, bevæger han sig ud i en helt ny kontekst, hvor det tætte og organiske sammenspil mellem ouden, nordiskklingende jazzbas og cubansk trommespil har gjort trioen til noget helt særligt. Et eksotisk eventyr fyldt med tempofyldt strengespil, vuggende basgange og varme, groovy rytmer.
Date
Giant Steps
Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.