
Cort Lunde / Duo utrolig
Cort Lunde Erik Lunde: trompet, effekter Thomas Cortes: bas, samples
Cort Lunde er stærkt påvirket af naturen, når de to originale musikere skaber deres helt eget sanselige og meditative jazztronica-univers, hvor trompet, bas, elektronik og feltoptagelser smelter sammen til smukke harmoniske lydlandskaber. Duoen har specialiseret sig i koncerter uden for de vante spillesteder og har bl.a. modtaget og opført bestillingsværker for Statens Museum for Kunst og Brandts Kunstmuseum – og deres seneste album Hydrophilia fik flotte anmeldelser bl.a. i Politiken samt verdens største jazzblog, All About Jazz, der bl.a. skrev Duoens hovedmål er en succes: dette er en blanding fra alle steder, som er umulig at fastlægge nogen steder. Under deres første turné mente en dyrepasser fra Aalborg Zoo, at Cort Lunde lyder som Palle Mikkelborg, der møder Radiohead.
Duo Utrolig Jan Harbeck: saxofon Janus Templeton: trommer, bas, vokal
To af landets fremstående musikere på den hjemlige jazzscene har fundet sammen i en utroligt velspillende duo, hvor de sammen skaber en særligt intim stemning. Med fokus på den gode melodi, sammenspil, energi og kærlighed er musikken nærværende, velswingende og intens, mens der igennem det kraftfulde sammenspil er plads til spontanitet og humor. Jan Harbeck er en landets efterspurgte saxofonister og er kendt for sin bløde klang og udadvendte spillestil. Han har modtaget Ben Webster Prisen, og hans udgivelser er blandt de absolut bedst sælgende danske jazzplader igennem de seneste mange år. Janus Templeton er primært kendt som en formidabel trommeslager og har spillet sammen med nærmest alle på den danske jazzscene. Hvad der er mindre kendt er, at Templeton så sandelig også swinger på både kontrabas og vokal.
FÆLLESSPISNING INDEN KONCERTEN KL. 18.30
Inden koncerten spiser frivillige, musikere og byens borgere sammen i caféen – alle er velkommen, uanset om du skal til koncert, eller ej. Det er kl. 18:30 til hyggelig stemning, buffet med hverdagsmad til hverdagspris.
Lokale drikkevarer kan købes i baren indtil kl. 19.00, hvor baren bevæger sig mod tredje sal, for at være klar til døråbningen til koncerten kl. 19:15. Der er vandposter med gratis, filtreret vand med og uden brus under middagen.
Måltidet koster pr. person kun kr. 130 + billetgebyr og består hver torsdag af en lun hverdagsret, to slags salater og brød - der kan bestilles vegetarisk måltid, hvis det ønskes. Menuen er uspecificeret. Der SKAL bestilles billet til spisningen på forhånd og billetsalget lukker om onsdagen kl. 12.00. Billetter købes her.
BEMÆRK: Ønsker man at købe/tegne et medlemskab, skal det ske i døren i forbindelse med koncerterne.
Date
Giant Steps
Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.


