
Dørge/Becker/Carlsen
Dørge/Becker/Carlsen
Irene Becker: klaver, keyboard Pierre Dørge: guitar Morten Carlsen: taragot, sax
Velkommen til en aften i selskab med det legendariske trekløver Dørge/Becker/Carlsen, der serverer jazz, nordisk folk og verdensmusik i verdensklasse. Under navnet Thermænius introducerede de i 70’erne world music på den danske musikscene, og de tre musikere har siden turneret i både Europa, USA, Canada, Sibirien, Grønland, De Forenede Arabiske Emirater, Island og Færøerne. De har derudover optrådt sammen med adskillige store kunstnere som Dan Turell, Ib Michael, Povl Dissing, Hamid Drake, Kirk Knuffke, Marilyn Mazur og den tuvenske strube-sangfugl Sainho Namtchylak. Og som mange vil vide, er Pierre Dørge, Irene Becker og Morten Carlsen desuden en del af det internationale kendte New Jungle Orchestra. En nærværende oplevelse med drømmende skønhed og skrøbelig melodiøsitet venter, når trioen byder på en musikalsk rejse fra Carl Nielsens smukke salme ”Det koster ej for megen strid", gennem kinesiske æsker til stemningsfulde kompositioner af bl.a. Josquin des Prez, Pierre Dørge, Duke Ellington og Irene Becker.
FÆLLESSPISNING INDEN KONCERTEN KL. 18.30
Inden koncerten spiser frivillige, musikere og byens borgere sammen i caféen – alle er velkommen, uanset om du skal til koncert, eller ej. Det er kl. 18:30 til hyggelig stemning, buffet med hverdagsmad til hverdagspris.
Lokale drikkevarer kan købes i baren indtil kl. 19.00, hvor baren bevæger sig mod tredje sal, for at være klar til døråbningen til koncerten kl. 19:15. Der er vandposter med gratis, filtreret vand med og uden brus under middagen.
Måltidet koster pr. person kun kr. 130 + billetgebyr og består hver torsdag af en lun hverdagsret, to slags salater og brød - der kan bestilles vegetarisk måltid, hvis det ønskes. Menuen er uspecificeret. Der SKAL bestilles billet til spisningen på forhånd og billetsalget lukker om onsdagen kl. 12.00. Billetter købes her.
BEMÆRK: Ønsker man at købe/tegne et medlemskab, skal det ske i døren i forbindelse med koncerterne.
Date
Giant Steps
Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.


