
Giant Steps Dream Jam
Giant Steps Dream Jam
Kathrine Windfeld: klaver Casper Hejlesen: guitar Jakob Sørensen: trompet Cesar Joaniquet: sax Jakob Roland: bas
Pianist, komponist og orkesterleder Kathrine Windfeld, som de senere år har opnået stor international anerkendelse og modtaget en lang stribe priser, tager turen til Svendborg, dér hvor Windfelds imponerende musikalske løbebane startede. Her vil hun stå i spidsen for den sidste koncert i jubilæumsåret det legendariske decemberarrangement Giant Steps Dream Jam. I selskab med en udsøgt gruppe af stærke yngre profiler fra den danske jazzscene drager Windfeld denne aften ud på nye eventyr. De medvirkende er nemlig her samlet for første gang i denne konstellation for uden livrem og seler at springe ud på det store åbne ocean. En koncert som med garanti bringer både løsslupne, fabulerende og nænsomme øjeblikke med sig. Værsgo - den populære og traditionsrige sydfynske dreamjam-opfindelse er tilbage i storform. Det eneste tilbud af denne art i kongeriget Danmark og du er inviteret med.
FÆLLESSPISNING INDEN KONCERTEN KL. 18.30
Inden koncerten spiser frivillige, musikere og byens borgere sammen i caféen – alle er velkommen, uanset om du skal til koncert, eller ej. Det er kl. 18:30 til hyggelig stemning, buffet med hverdagsmad til hverdagspris.
Lokale drikkevarer kan købes i baren indtil kl. 19.00, hvor baren bevæger sig mod tredje sal, for at være klar til døråbningen til koncerten kl. 19:15. Der er vandposter med gratis, filtreret vand med og uden brus under middagen.
Måltidet koster pr. person kun kr. 130 + billetgebyr og består hver torsdag af en lun hverdagsret, to slags salater og brød - der kan bestilles vegetarisk måltid, hvis det ønskes. Menuen er uspecificeret. Der SKAL bestilles billet til spisningen på forhånd og billetsalget lukker om onsdagen kl. 12.00. Billetter købes her.
BEMÆRK: Ønsker man at købe/tegne et medlemskab, skal det ske i døren i forbindelse med koncerterne.
Date
Giant Steps
Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.


