Skip header
Hilal Kaya
Giant Steps
Hilal Kaya

Hilal Kaya

05/28/2026
Thu 8:00 PM
Giant Steps
Simac på Nordre Havnevej 4
5700 Svendborg
Denmark
The sale has ended

Hilal Kaya Hilal Kaya: vokal Orhan Özgür Turan: oud, bağlama Søren Bigum: guitar Henrik Poulsen: bas Søren Poulsen: trommer

Hilal Kaya er en af de mest spændende nye stemmer på musikscenen herhjemme. Den dansk-tyrkiske vokalist har fået stor opmærksomhed for sin intense og grænsenedbrydende lyd samt en stemme, der rummer både styrke og sårbarhed. Hun formår som ingen andre at smelte traditionelle tyrkiske toner sammen med jazz, rock, verdensmusik og afrobeats, hvilket giver hendes musik en unik klang. Hilal Kaya har bl.a. gjort sig bemærket med den anerkendte danske gruppe Kalaha og Aarhus Jazz Orchestra - et samarbejde der er blevet nomineret til flere jazz- og rootspriser. Denne aften kan hun opleves i selskab med sit eget band - et tophold af musikere, som også er kendt fra

andre musikalske sammenhænge, bl.a. Ipek Yolu, Jonah Blacksmith og Peter Sommer.

FÆLLESSPISNING INDEN KONCERTEN KL. 18.30

Inden koncerten spiser frivillige, musikere og byens borgere sammen i caféen – alle er velkommen, uanset om du skal til koncert, eller ej. Det er kl. 18:30 til hyggelig stemning, buffet med hverdagsmad til hverdagspris.

Lokale drikkevarer kan købes i baren indtil kl. 19.00, hvor baren bevæger sig mod tredje sal, for at være klar til døråbningen til koncerten kl. 19:15. Der er vandposter med gratis, filtreret vand med og uden brus under middagen.

Måltidet koster pr. person kun kr. 130 + billetgebyr og består hver torsdag af en lun hverdagsret, to slags salater og brød - der kan bestilles vegetarisk måltid, hvis det ønskes. Menuen er uspecificeret. Der SKAL bestilles billet til spisningen på forhånd og billetsalget lukker om onsdagen kl. 12.00. Billetter købes her.

BEMÆRK: Ønsker man at købe/tegne et medlemskab, skal det ske i døren i forbindelse med koncerterne.

Hilal Kaya
Giant Steps
The sale has ended
05/28/2026
Thu 8:00 PM
Giant Steps
Simac på Nordre Havnevej 4
5700 Svendborg
Denmark

Giant Steps

Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.

Other events of Giant Steps