Ipek Yolu - Giant Steps Vinterjazz 2024
Malthe Jepsen: keys
Orhan Özgur: saz
Olaf Brinch: bas
Frederik Bülow: trommer
Ipek Yolu er det tyrkiske navn for Silkevejen, som forbandt Østen og Vesten. Og det samme gør Ipek Yolu's musik, der er en kalejdoskopisk blanding af toner og rytmer fra alle verdenshjørner formidlet af et stærkt hold af musikere fra bands som Hudna, Junglelyd, Sorten Muld, Clapper og AddisAbabaBand. Ipek Yolu har for længst gjort sig bemærket på den danske musikscene med koncerter på spillesteder og på festivaler i Danmark og udlandet - bl.a. SPOT Festival, Foire du Valais festival i Schweiz, og ikke mindst en ekstremt vellykket koncert på Roskilde Festival, der efterfølgende fik top-anmeldelser. Nyd en dynamisk og musikalsk velkrydret gryderet med ingredienser som afro, jazz, hiphop og psykedelisk musik fra Anatolien. Her er noget til både krop og sjæl, når trommer og bas grooves blandes med catchy saz-melodier og brændende synthesizersoloer.
Date
Giant Steps
Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.