
Kom hjem i din stemme - og stå klart i dit lederskab
Kom hjem i din stemme – stå klart i dit lederskab
Du kan sagtens stå i en rolle, hvor du ved, du er dygtig til det, du laver, og alligevel have den der tvivl liggende lige under overfladen.
Ikke på det faglige, men på om din stemme og dit nærvær faktisk matcher den profil og det beslutningsniveau, du arbejder på.
Om det, der kommer ud, har den tyngde og troværdighed, du godt ved, du indeholder.
Det er ikke noget, man nødvendigvis taler højt om, men mange kan genkende det.
Den der stille usikkerhed i, om man står lige så klart i sit udtryk, som man faktisk gør i sit arbejde.
En workshop for erhvervsaktive kvinder, der ønsker at styrke deres stemme, gennemslagskraft og professionelle tilstedeværelse.
Din stemme er et af dine vigtigste arbejdsredskaber. Når den er forankret i kroppen og understøttet af et roligt åndedræt, bliver den en tydelig og troværdig bærer af dit lederskab.
I denne workshop arbejder vi med sammenhængen mellem stemme, krop og professionel autoritet – både fysisk, mentalt og kommunikativt – i en lille, gruppe med plads til 10–12 deltagere.
Du får indsigt i stemmens betydning for lederskab og gennemslagskraft, en forståelse for kroppens og åndedrættets fysiologiske rolle og konkrete øvelser, der styrker din stemmeforankring og kropslige bevidsthed.
Du får redskaber til en klar og autentisk kommunikation, individuel feedback i trygge rammer og en rolig afrunding med tid og plads til at integrere det, du har arbejdet med.
Program
15.00 Velkomst og introduktion
15.30 Stemmeforankring, krop og fysiologi
16.30 Pause
16.45 Gennemslagskraft og autentisk kommunikation
17.45 Integration og refleksion
18.15 Fælles middag
19.30 Guidet afrunding
Ca. 20.00 Tak for i dag
Workshoppen afholdes på smukke Gellerupholm ved Varde i inspirerende og rolige omgivelser.
Workshoppen inkluderer kaffe, te, frugt og let forplejning samt en sund og velsmagende middag.
Underviser Kirstine Bonde er cand.musicae og professionel sanger med omfattende erfaring inden for stemmetræning, formidling og kropsforankret kommunikation. Med afsæt i mange års sceneerfaring og arbejde med professionelle stemmebrugere arbejder hun i krydsfeltet mellem stemme, krop, autenticitet og lederskab.
Pris 1.875 kr. ekskl. moms
Hvis du kan mærke, at det her rammer noget hos dig, så tag din plads. -Og har du spørgsmål, er du altid velkommen til at række ud.


