
Foredrag med Mogens Trolle: Øjenkontakt med vores vilde slægtninge
Foreningen Langeland-Sammen inviterer til en spændende aften i selskab den prisvindende dyrefotograf, zoolog og forfatter Mogens Trolle. I mere end 25 år har han beskæftiget sig med, og fotograferet, dyr på alle kontinenter - især aber i alle størrelser - og i dette foredrag tager han os med helt tæt på de fascinerende skabninger.
Mogens Trolles billeder har modtaget opmærksomhed verden over, og han er den eneste dansker, der har vundet prisen for årets dyreportræt til Wildlife Photographer of the Year - dyrefotografiets svar på Oscaruddelingen. I over 10 år har han rejst Asien og Afrika tyndt - fra regnskov til sneklædte bjerge - og taget portrætter af alle slags aber. Fra mandriller og næseaber til chimpanser og orangutanger. Han har boet i Sydamerika, Afrika og Australien og skrevet syv bøger - blandt andet ‘Afrikas Dyreliv’, ‘Grønlands Dyreliv’ og ‘Dyrelivet på Galapagos’.
I dette foredrag tager Mogens Trolle os med ud i felten og fortæller om, hvordan det er at stå ansigt til ansigt med nogle af verdens mest fascinerende dyr. Og hvad vores vilde slægtninge kan lære os om os selv. Billetter kan købes med eller uden spisning.
OBS! Arrangementet foregår i Smedens Hus - bygningen til højre lige når man er drejet fra hovedvejen ned mod Broløkke.
Aftenens program
Kl. 17.30: Dørene til Smedens Hus åbnes for spisende gæster. Spisning skal tilkøbes på forhånd.
Kl. 18.00: Dagens ret serveres. Drikkevarer købes i baren.
Kl. 18.30: Adgang for gæster uden billet til spisning.
Kl. 19-21: Foredrag. Der indlægges en pause undervejs. For spørgsmål om arrangementet kontakt [email protected]
Arrangementet er støttet af Langeland Kommune.
Date
Foreningen Langeland-Sammen
Langeland~Sammen er en frivillig forening med en klar vision om at samle initativerne på Langeland og Strynø, så de bliver et (endnu) bedre sted at bo og besøge.
Det er et fællesskab for alle, der elsker Langeland. Dig, der altid har været her. Dig, der er kommet til. Dig, der er her hele tiden. Dig, der er her engang imellem. For borgere, virksomheder, kunstnere, iværksættere, foreninger.
Langeland~Sammen arrangerer bl.a. Danmarks smukkeste cykelløb, Langeland Rundt(opens in a new tab), er partner på Ø Festival Langeland(opens in a new tab) og producerer Langelandsguiden(opens in a new tab).
Hjælp os med at løfte Langeland - sammen. Bliv medlem på www.langeland-sammen.dk(opens in a new tab), hvor du også kan læse mere om forenningen. Du kan også følge med i vores arbejde på Facebook(opens in a new tab) og Instagram(opens in a new tab).


