Niels Jørgen Steen Quintet
Niels Jørgen Steen: klaver Ida Hvid: bas Jan Harbeck: sax Vincent Nilsson: trombone Espen Laub von Lillienskjold: trommer
Pianisten Niels Jørgen Steen er intet mindre end en legende på den danske jazzscene. Han har spillet med musikere som Ben Webster, Dexter Gordon og Eddie ”Lockjaw” Davis, bare for at nævne nogle få, og turneret med Count Basies Big Band, hvor han let og elegant indtog Count Basies plads ved klaveret. Steen har desuden været kapelmester for en lang række orkestre gennem tiden, bl.a. DR Big Band, The A-Team og Sax Maniacs, ligesom han har skrevet og arrangeret musik til film- og tv-produktioner. Siden 1999 har Niels Jørgen Steen tillige stået i spidsen for Monday Night Big Band, og det er netop herfra, han har håndplukket aftenens musikere, der tæller nogle af Danmark og Sveriges ypperligste jazzmusikere. En storswingende og livsbekræftende koncert er i vente, når kvintetten kommer rundt om udvalgte jazzstandards og serverer noget af den allerbedste og mest uforfalskede jazz.
Inden koncerten er der mulighed for spisning (også for vegetarer) kl. 18.30, serveret af Molens Måltider. BEMÆRK: Madbilletsalget lukker onsdag kl. 12.
Date
Giant Steps
Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.