
NYTÅRSKONCERT
Nytårskoncert med Kirstine Bonde og Thomas Moesgaard Det er svært at spå om, hvad det nye år vil bringe. Livet viser os igen og igen, at det sjældent er entydigt – ofte en blandet landhandel af lys og mørke, forventning og overraskelse. Alligevel går vi ind i det nye år med håb. Med mod. Og med fokus på alt det fantastiske, vi kommer til at opleve og møde i 2026. Ved denne nytårskoncert vil Kirstine Bonde og pianist Thomas Moesgaard gøre deres til, at året får en smuk og stemningsfuld start. For at være helgarderede har de rystet posen og sammensat et varieret program med alt muligt skønt musik – fra musicalens verden og poppens univers til danske sange, stemningsfulde musikalske billeder og smuk musik fra hjertet. Publikum kan se frem til en nærværende koncertoplevelse, hvor både eftertænksomhed, glæde og fællesskab får plads. Og for at sætte den helt rette stemning bydes der naturligvis på et glas bobler – som en fejring og en intention om et fantastisk nyt år. Koncerten finder sted i Galleri Susie Grundahl, hvis smukke, æstetiske og stemningsfulde rammer danner den perfekte – og lidt alternative – kulisse for en nytårskoncert.


