
Pilsnersmagning
Velkommen til en særlig ølsmagning i Tasting Room, hvor vi sætter fokus på pilsnerøllet.
En pilsner er ikke bare en pilsner. Blandt mange bryggere anses pilsneren for at være en af de sværeste øltyper at mestre. Men i disse skønne tider, hvor vi kan vælge mellem alverdens øl, bliver pilsneren ofte overset. Derfor vil vi gerne sætte spotlight på denne herlige ølstil.
Under smagningen kommer vi blandt andet omkring følgende spørgsmål:
Hvad er dekoktionsmæskning?
Hvad er forskellen på en italiensk, en tysk og en tjekkisk pilsner?
Hvad er vigtigt i brygprocessen, når man laver en pilsner?
Hvorfor lugter min pilsner af dåsemajs?
Jeg har smagt en pilsner, der smager af labre larver – hvordan kan det ske?
Kan man smage forskel på en billig industripilsner og en craft-pilsner?
I løbet af eftermiddagen kommer du til at smage 7 forskellige pilsnere. Smagningen varer cirka halvanden time.
OBS: Vil du gerne have en bid mad, kan du bestille fra menuen på Frokostbixen.dk. Send din bestilling til [email protected]
Vi henter maden for dig, så den står klar, når du kommer.


