Sunbörn
Johannes Andresen: keyboard, moog bass
Michael Blicher: sax, fløjte
Aske Drasbæk: sax
Gustav Rasmussen: trombone, guitar
Magnus Jochumsen: percussion
Casper Mikkelsen: trommer
Giant Steps inviterer hermed på en farverig musikalsk oplevelse i festligt selskab med det danske band Sunbörn, tidligere kendt under navnet The Kutimangoes. Solskinsgrooves og vilde, jazzy blæsere samles her i en sand smeltedigel af afrikansk og europæisk musik. Skabt i Danmark og inspireret af sjælen i Fela Kutis legendariske afrobeat og Charles Mingus' vanvittige blæserarrangementer. De seks solide og sprællevende musikere hentet fra jazz- og verdensmusikscenen leverer en fortryllende funky stemning, der henvender sig til både kroppen, øret og hjertet. Sunbörn/ The Kutimangoes har turneret i alverdens lande, og anmelderne har stået i kø med roser - dansk verdensmusik i verdensklasse, skrev Politiken bl.a. om gruppens album Afrotropism. Der venter en forrygende og livsglad aften, for musikerne smider om sig med deres smittende energi og raffinerede, universelle musik. Og der må danses ...
Date
Giant Steps
Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.