
The Latin Clasico
The Latin Clasico Elvio Bravo: guitar, vokal Ernesto Manuitt Hernández: cuatro, percussion, vokal Signe Asmussen Manuitt: violin, percussion, vokal Charli Ibañez: tværfløjte, percussion, vokal Jakob Johansen: trombone, vokal Yasser Morejón Pino: bas, vokal
Værsgo! Så skruer Giant Steps op for varm og stemningsfuld latinjazz i selskab med en unik konstellation af de bedste, herboende latin-jazz-musikere og -vokalister. Alle med et indgående kendskab og stor kærlighed til den nøje udvalgte musik og alle med en vidtgående erfaring fra talrige koncerter og optrædener igennem årene, både sammen på kryds og tværs i forskellige kombinationer og hver for sig med orkestre og ensembler her til lands og i udlandet. Med en fælles ambition om at forbinde latinamerikanske evergreens med amerikanske, europæiske og skandinaviske klassikere tilsat the latin touch serverer ensemblet et både medrivende, kendt og populært repertoire, respektfuldt arrangeret for netop The Latin Clasico
FÆLLESSPISNING INDEN KONCERTEN KL. 18.30
Inden koncerten spiser frivillige, musikere og byens borgere sammen i caféen – alle er velkommen, uanset om du skal til koncert, eller ej. Det er kl. 18:30 til hyggelig stemning, buffet med hverdagsmad til hverdagspris.
Lokale drikkevarer kan købes i baren indtil kl. 19.00, hvor baren bevæger sig mod tredje sal, for at være klar til døråbningen til koncerten kl. 19:15. Der er vandposter med gratis, filtreret vand med og uden brus under middagen.
Måltidet koster pr. person kun kr. 130 + billetgebyr og består hver torsdag af en lun hverdagsret, to slags salater og brød - der kan bestilles vegetarisk måltid, hvis det ønskes. Menuen er uspecificeret. Der SKAL bestilles billet til spisningen på forhånd og billetsalget lukker om onsdagen kl. 12.00. Billetter købes her.
BEMÆRK: Ønsker man at købe/tegne et medlemskab, skal det ske i døren i forbindelse med koncerterne.
Date
Giant Steps
Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.


