Skip header
Weather Report Project
Giant Steps
Weather Report Project

Weather Report Project

Winter Jazz
01/29/2026
Thu 8:00 PM
Giant Steps
Simac på Nordre Havnevej 4
5700 Svendborg
Denmark
The sale has ended

Weather Report Project Henrik Lynbech: keys Ole Visby: sax Claus Nauer Reher-Langberg: bas Thomas Ousager: percussion Sune Rahbek: trommer

I slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne var Miles Davis en af de helt store nyskabere inden for rytmisk musik. I kølvandet på hans mange forskellige orkestre fulgte flere indflydelsesrige bands - et af dem var Weather Report med tangentspilleren Joe Zawinul og saxofonisten Wayne Shorter i spidsen og senere også bassisten Jaco Pastorius. Med udgivelsen af albummet Heavy Weather i 1977 opnåede vejr-reporterne som det første jazzfusionsband næsten samme popularitetshøjder som rockens superstars. Det er denne gyldne periode, der vil lyse over aftenens koncert. Som bekendt er Weather Report for længst ophørt med at eksistere, men med The Weather Report Project får publikum en oplevelse fra en fantastisk tid. For Weather Report-fans er det som at høre den ægte vare live for fuld udblæsning. For alle andre er det jazzfunkfusion leveret til perfektion af fem bomstærke og dedikerede musikere med en vild og voldsom spilleglæde. Det' funky - det' cool ...

FÆLLESSPISNING INDEN KONCERTEN KL. 18.30

Inden koncerten spiser frivillige, musikere og byens borgere sammen i caféen – alle er velkommen, uanset om du skal til koncert, eller ej. Det er kl. 18:30 til hyggelig stemning, buffet med hverdagsmad til hverdagspris.

Lokale drikkevarer kan købes i baren indtil kl. 19.00, hvor baren bevæger sig mod tredje sal, for at være klar til døråbningen til koncerten kl. 19:15. Der er vandposter med gratis, filtreret vand med og uden brus under middagen.

Måltidet koster pr. person kun kr. 130 + billetgebyr og består hver torsdag af en lun hverdagsret, to slags salater og brød - der kan bestilles vegetarisk måltid, hvis det ønskes. Menuen er uspecificeret. Der SKAL bestilles billet til spisningen på forhånd og billetsalget lukker om onsdagen kl. 12.00. Billetter købes her.

BEMÆRK: Ønsker man at købe/tegne et medlemskab, skal det ske i døren i forbindelse med koncerterne.

Weather Report Project
Giant Steps
The sale has ended
01/29/2026
Thu 8:00 PM
Giant Steps
Simac på Nordre Havnevej 4
5700 Svendborg
Denmark

Giant Steps

Rytmisk Musikforening Giant Steps afvikler årligt omkring 40 koncerter med jazz- og verdensmusik i alle dens mangfoldige afskygninger - alt sammen i et spændende og farverigt mix af lokale, regionale, nationale og udenlandske orkestre.

Other events of Giant Steps